Kollektion: Podere le Ripi

Podere le Ripi

Brunello di Montalcino med fokus på biodynamik og sted

Podere Le Ripi ligger på den østlige side af Montalcino i Toscana, et område kendetegnet ved store variationer i højde, jordbund og mikroklima. Ejendommen blev grundlagt i slutningen af 1990’erne af Francesco Illy, der med baggrund i Illy-familien bragte en kompromisløs tilgang til kvalitet og detaljer med sig ind i vinens verden.

Udgangspunktet fra begyndelsen var at arbejde tæt med naturen og lade stedet definere vinens udtryk - ikke omvendt.

Ejendom, jordbund og biodynamik

Podere Le Ripi strækker sig over cirka 54 hektar, hvoraf omkring 23 hektar er beplantet med vinmarker. Resten består af olivenlunde og urørt skov, som spiller en aktiv rolle i ejendommens biodiversitet.

Vingården er certificeret biodynamisk og drives efter strenge økologiske principper. Arbejdet i marken tager udgangspunkt i naturens cyklusser, og hver parcel behandles individuelt for at bevare sit særpræg. Jordbunden består af både vulkanske elementer og kalkholdig undergrund, hvilket giver vinene struktur, energi og en udtalt elegance.

Winemaker og retning

En central del af Podere Le Ripis identitet er winemaker Sebastian Nasello, som har været tilknyttet ejendommen fra begyndelsen. Sebastian er kendt for sin kombination af teknisk indsigt og intuitiv tilgang til vinfremstilling og regnes i dag blandt de mest markante profiler i området.

I 2016 blev han kåret som “Winemaker of the Year” af Gambero Rosso. Under hans ledelse har Podere Le Ripis vine opnået bred international anerkendelse for deres balance, kompleksitet og præcision. Arbejdet forener klassiske toscanske metoder med en konsekvent og moderne tilgang til vinifikation.

Vinmarker og den unikke bonsai-mark

Podere Le Ripi producerer både Brunello di Montalcino, Rosso di Montalcino og en række mere eksperimenterende cuvéer. Et af ejendommens mest markante elementer er den såkaldte bonsai-vinmark, som har verdens højeste plantetæthed med op til 62.500 vinstokke pr. hektar.

Den ekstreme tæthed tvinger vinstokkene til at konkurrere og søge dybt i jorden, hvilket resulterer i druer med stor koncentration og et meget tydeligt præg af voksested. Resultatet er vine med intensitet, struktur og bemærkelsesværdig finesse.

Stil og udtryk

Vinene fra Podere Le Ripi er kendetegnet ved en sjælden kombination af dybde og lethed. Sangiovese udtrykkes med præcision, friskhed og tydelig struktur, hvor tanniner og syre er fint afstemt.

Det er vine, der udvikler sig over tid og belønner både tålmodighed og nysgerrighed - uden at miste deres balance eller energi.

Podere Le Ripi hos Copenhagen Wine

Podere Le Ripi er for os et klart eksempel på, hvad Brunello di Montalcino kan, når kompromisløs markarbejde, biodynamiske principper og præcis vinifikation går op i en højere enhed.

Det er vine, der taler til vinelskere med interesse for både terroir, metode og detaljer – og som søger Brunello med klarhed, dybde og personlighed.