Inklusive skatter.
Levering beregnes ved betaling.
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Flot dybrød galicisk vin, som er et rigtig flot eksempel på det nye galicisk atlantiske udtryk, som handler om lidt mindre farve og meget mere smag.
Smagen er masser af modne røde bær, med lækker parfume. Friskt og elegant med en vidunderlig saftighed, en fascinerende aroma og dertil en nærmest sprød mineralitet. Sammensætningen giver associationer til fin pinot noir fra de attraktive skråninger i Bourgogne.
85% Mencía og for resten et blend af brancellao, mouratón, sousón fra vinstokke, der er fra 80 og helt op til 110 år gamle, og som står i op til 700 meters højde.
Gæring i store åbne egefade fulgt af 12 måneder i brugte franske barriques og derpå yderligere 10 måneder i gamle 4.800 liters østrigske fade frem mod aftapningen på flaske.
“Jeg knuselsker denne vin fra første snif og sip. Fra højt liggende marker i den sydøstlige Ribeira Sacra på grænsen til Valdeorras. Den er lavet på ca. 85 procent mencia og resten er en komposition med souson, mouraton og brancellao - endda af knortekæptypen på 80-110 år. Den er faktisk så småt på vej ind i den tertiære periode, urtekrydrede røde saftige bær fylder stadig klart mest, men tobakkede og burgunderskovbundstoner sniger sig ind i billedet. Bitter på tungen, moderat syre, blid tannin, og det er lige før, jeg sidder med en fornemmelse af Beaujolais blandet med Chambolle-Musigny fra en naturvinsproducent. Typisk Ribeira Sacra-eftersmag med krabask og italiensk amaro”. Fra Gastro - Af Rene Langdahl Jørgensen