4,5/5 · Fremragende
Gå til produktoplysninger
1 af 1

Les Crêtes Valle d’Aosta Pinot Nero DOP 2025

Les Crêtes Valle d’Aosta Pinot Nero DOP 2025

Normalpris 200,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 200,00 DKK
TILBUD - SPAR % UDSOLGT
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.

Vin til maden

  • Fjerkræ
  • Svamperetter
  • Fed fisk
  • Hård ost
  • Risotto

Prøv for eksempel

  • Svamperisotto
  • Sushi
  • Ossau-Iraty
Denne alpine pinot nero er let og præcis med frisk syre, blød struktur og moderate tanniner, så den fungerer bedst med retter i mellemvægt fremfor tunge, kraftige sager. Den friske syre skærer fint gennem lidt fedme og løfter umami, hvorfor svamperetter, retter med trøffel og en velvoksen risotto klæder den. Den bløde tannin og røde frugt gør den venlig over for både lyst kød og fed fisk, mens den nervøse friskhed også holder til fastere ost som Ossau-Iraty og Tomme de Savoie.

Smagsprofil

Produktdetaljer

Land Italien
Region Valle d'Aosta
Årgang 2025
Klassifikation Valle d’Aosta D.O.P.
Druesorter Pinot Noir
Flaskestørrelse 75 cl
Alkohol 13,0%
Proptype Kork

Om vinen

Elegant bjerg pinot nero med friskhed, nerve og finesse.

Et flot eksempel på, hvordan pinot noir druen tager sig ud i de alpine højder i Valle d’Aosta. Druerne kommer fra La Tour d’Aymavilles, hvor vinmarkerne ligger i omkring 650 meters højde på stejle, sydvendte skråninger. Jordbunden er løs, sandet og præget af moræneaflejringer, mens det alpine klima med kølige somre, kolde vintre og store temperaturforskelle mellem dag og nat giver vinen sin karakteristiske friskhed og aromatiske intensitet.

I glasset står vinen klar rubinrød med kirsebærtoner. Duften er frisk og elegant med brombær og kirsebær, fine florale toner af viol og et let balsamisk strejf. Smagen er saftig, ren og umiddelbar med frisk syre, blød struktur og en let krydret karakter. Afslutningen er vedvarende og elegant.

En virkelig anvendelig pinot nero, der passer flot til både lyst og rødt kød, pastaretter og retter med svampe og umami. Den er også rigtig god til sushi og fede fisk - og om sommeren kan den med fordel serveres let afkølet - og gerne i store bourgogneglas.

Druerne høstes i hånden omkring midten af oktober. Efter afstilkning af de nedkølede druer følger to dages koldmaceration med hele bær. Vinen gæres i temperaturkontrollerede ståltanke ved 22 °C i otte dage med daglig pigeage (hvor drueskallerne, der samler sig øverst i tanken, presses ned i mosten) og lagres derefter seks måneder på stål. Efter aftapning får den yderligere tre måneders flaskelagring inden frigivelse.

Resultatet er en lys, præcis og elegant bjerg-pinot nero, hvor den rene frugt og alpine friskhed får lov at stå helt frem.

Se komplette oplysninger