Grifalco Daginestra Aglianico del Vulture Superiore DOCG 2021
Grifalco Daginestra Aglianico del Vulture Superiore DOCG 2021
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Enkeltmarksvin fra Ginestra i 580 meters højde på skråningerne af Monte Vulture.
Den vilde gyvel plante – ginestra – vokser naturligt i området og er en del af det rå og vulkanske landskab, der omgiver marken. Det er en vin med tydelig forankring i sit sted.
De 60–70 år gamle vinstokke står tæt plantet på jord præget af vulkansk aske med indslag af kalk og ler. Kombinationen af højde, gamle stokke og mineralrig undergrund giver en vin med markant struktur og kølig præcision.
I glasset fremstår vinen dyb og tæt rubinrød. Duften er intens med mørke kirsebær, sorte blommer og tørrede urter, efterfulgt af tobak, krydderier og en markant, næsten grafitagtig mineralitet.
Smagen er lækker koncentreret og fast med moden, men tydelig tanninstruktur og en rank syre, der giver længde og balance. Den lange maceration og lagring i slavonsk eg tilfører dybde uden at overdøve druens naturlige udtryk.
Det er en vin til braiseret oksekød, vildt og lam eller retter med intens umami. Den kan nydes ung med god iltning, men har et betydeligt lagringspotentiale.
Vinen er lavet på 100 % økologisk certificeret aglianico fra stokke plantet med 8.000 planter pr. hektar og opbundet i guyot. Høsten foregår manuelt med streng selektion i marken og yderligere sortering i kælderen.
Efter blid afstilkning gærer mosten i 5.500 liters slavonske egetræskar ved temperaturer under 28 grader. Macerationen varer mere end 60 dage, hvor også den malolaktiske gæring finder sted. Herefter lagrer vinen 12–18 måneder i slavonsk eg og minimum 12 måneder på flaske før frigivelse.
En dyb og struktureret Aglianico del Vulture Superiore – med fast tannin, markant mineralitet og et klart aftryk af enkeltmarken i Ginestra.
Produktdetaljer
Anmeldelser
Del
