Kollektion: Laure Baillot Van Canneyt
Laure Baillot Van Canneyt holder til midt i hjertet af Côte de Beaune sammen med Domaine Arnaud Baillot.
Laure har dybe rødder i området, og historien er tæt vævet ind i nogle af regionens mest respekterede navne. Hun er søster til Charles Van Canneyt, der i dag står bag vinene hos Arnoux-Lachaux, og hun er samtidig barnebarn af det traditionsrige Domaine Hudelot-Noëllat.
Dertil kommer, at hun er gift med Arnaud Baillot. Det er med andre ord en familie, hvor vin ikke bare er et håndværk, men en livsform og hvor niveauet er tårnhøjt.
Hendes eget domaine er lille og fokuseret, med parceller omkring Pommard og i Hautes-Côtes de Beaune.
Her arbejder hun økologisk i marken med stor respekt for de gamle vinstokke, hvor mange parceller er 70 til 90 år gamle.
Jordbunden er klassisk kalkholdig med indslag af ler, hvilket giver vine med både struktur, dybde og en kølig, præcis mineralitet.
I kælderen er tilgangen enkel og kompromisløs. Gæringen foregår med hele klaser, hvilket bidrager med energi, struktur og aromatisk kompleksitet.
Det mest markante valg er dog lagringen på glas, i såkaldte “glass globes”, hvor vinene modner i op til 24 måneder uden påvirkning fra træ.
Det giver et ekstremt rent og transparent udtryk, hvor frugt, terroir og struktur står helt klart uden filtrering fra fad.
Resultatet er vine med en sjælden kombination af finesse og intensitet.
De fremstår præcise, levende og med en næsten krystallinsk klarhed, som man sjældent oplever i Bourgogne og som tydeligt afspejler både det stærke ophav og Lauras egen stil.
Hos Copenhagen Wine er vi særligt begejstrede for, hvor tydeligt vinene balancerer tradition og nytænkning.
Det er klassisk Bourgogne i sit udtryk, men med en moderne præcision og transparens, der gør dem både spændende og ekstremt drikkeglade.
-
Laure Baillot Van Canneyt Bourgogne Côte d'Or Rouge 2022
Normalpris 330,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 330,00 DKK -
Laure Baillot Van Canneyt Bourgogne Hautes-Côtes de Beaune blanc 2022
Normalpris 325,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 325,00 DKK