Pulcinculo er et af de navne, du kan støde på for druesorten Pignoletto, en hvidvinsdrue med rødder i det norditalienske Emilia-Romagna. Her hører den især hjemme på bakkerne omkring Bologna i den del af regionen, der kaldes Emilia, hvor den blandt andet indgår i DOC-kategorier som Colli Bolognesi. Sorten blev historisk også dyrket i Romagna, men er sjælden der i dag, selv om den optræder i appellationer som Colli di Rimini. Faktisk blev druen første gang beskrevet netop i landskabet omkring Rimini, helt tilbage i 1876.
En af de mere forvirrende sider ved Pignoletto er dens mange navne. Genetisk er druen identisk med Grechetto di Todi, og det er værd at være præcis med netop det fulde navn. Grechetto di Todi er en bestemt biotype og altså ikke det samme som Grechetto i bred forstand. Det forklarer, hvorfor du finder druen længere sydpå under det navn, primært i Umbrien, hvor den udgør en vigtig bestanddel i de klassiske Orvieto-blandinger. I mere begrænset omfang dyrkes den også i Marche og Lazio.
Pignoletto giver hvidvin, og sorten findes i flere kloner, blandt andet CAB 3, CAB 5, VCR 3 og ICA PG. Sidstnævnte er kendt for sin gode modstandsdygtighed over for svampesygdomme som meldug og gråskimmel, men kan til gengæld miste syre hurtigt, hvis druerne bliver overmodne. Det gælder især tartarsyren i varme og fugtige årgange, hvilket understreger, hvor meget timing i vinmarken betyder for den friskhed, der kendetegner sorten.
Vil du forstå Pulcinculo, er det altså to verdener, der mødes. På den ene side Emilia-Romagnas hjemstavn, hvor druen er en lokal klassiker, og på den anden side Umbrien, hvor den som Grechetto di Todi spiller en bærende rolle i Orvieto. Det er en drue, der belønner nysgerrighed, og som giver dig et godt indblik i, hvordan ét genetisk udgangspunkt kan have flere identiteter på tværs af de italienske regioner.