Velkommen til femte del af Vinens store druer. Vi har været omkring de aromatiske hvidvinsdruer og mødt den elegante Pinot Noir, og nu skifter vi til en af de mest markante og genkendelige blå druer overhovedet: Cabernet Sauvignon.
Hvis du har drukket kraftig rødvin med fast struktur og mørk frugt, har du sandsynligvis allerede mødt Cabernet Sauvignon. Den er kendt for sin tannin, sin dybe farve og sin evne til at lægge sig på lager i mange år. I denne del ser vi nærmere på, hvor druen kommer fra, hvordan den smager, og hvorfor den optræder så ofte i blandinger.
Hvad du lærer
- Hvor Cabernet Sauvignon stammer fra, og hvilke områder der er vigtige i dag
- Hvordan du genkender druens kraft, tannin og aroma
- Hvorfor den er så velegnet til blandinger og til lagring
- Hvad Cabernet Sauvignon passer til på bordet
Hvor Cabernet Sauvignon kommer fra
Cabernet Sauvignon har sin oprindelse i Bordeaux i Frankrig. Den er resultatet af en naturlig krydsning mellem to andre druer, nemlig den blå Cabernet Franc og den hvide Sauvignon Blanc. Det er en god ting at have i baghovedet, for navnet røber faktisk slægtskabet.
Druen er sidenhen rejst ud i verden og dyrkes i dag i en lang række vinlande. Foruden hjemstavnen i Bordeaux finder du den i Californien, Chile og Australien, og den har også fået fodfæste flere steder i Spanien, hvor den ofte indgår som en mindre del af de lokale blandinger og bidrager med struktur og rygrad. Få druer er så udbredte og så genkendelige verden over, og det er en stor del af grunden til, at Cabernet Sauvignon ofte kaldes en flagskibsdrue for kraftige rødvine.
Sådan smager Cabernet Sauvignon
Cabernet Sauvignon har små bær med en tyk, mørk skal. Det betyder meget for smagen, for det er i skallen, at en stor del af farven, tanninen og de mørke aromaer sidder. Resultatet er en dybt farvet, fyldig rødvin med god kraft.
Det mest klassiske aromatiske kendetegn er solbær (cassis). Derudover møder du ofte mørke frugter som brombær og blomme. Et lille særkende ved druen er en grøn, urteagtig tone, som nogle beskriver som peberfrugt eller friske krydderurter. Den note hænger sammen med, hvor varmt druen er modnet, og den bliver mere fremtrædende i køligere år og områder. Når Cabernet Sauvignon har ligget på fad, kommer der gerne lag af vanilje, krydderi og en let røget tone oveni frugten.
Fordi Cabernet Sauvignon modner sent, har den brug for varme og en lang sæson for at nå fuld modenhed. Når den ikke gør det, træder den grønne karakter tydeligere frem.
Tannin, struktur og lagring
Det vigtigste ord, når man taler om Cabernet Sauvignon, er tannin. Tannin er de naturlige garvestoffer, der kommer fra druens skal og kerner (og fra egetræsfade), og som giver den lidt snerpende, tørrende fornemmelse på tungen og gummerne. I en ung Cabernet Sauvignon kan tanninen være fast og kontant.
Netop denne høje tannin er nøglen til druens berømte lagringsevne. Tannin virker nemlig som en slags rygrad, der holder vinen sammen over tid. I takt med at vinen modnes på flaske, blødgøres tanninen langsomt, og de friske frugtaromaer udvikler sig i retning af mere modne, sammensatte toner. Mange Cabernet Sauvignon vine har derfor godt af et par år (eller mange flere) på lager, før de viser sig fra deres mest harmoniske side.
En del af de mere ambitiøse vine lagres på egetræsfade, ofte i nogle måneder eller længere. Fadet tilfører både struktur og krydrede aromaer og er med til at runde vinen af.
Klassiske områder og stilarter
I Bordeaux indgår Cabernet Sauvignon sjældent alene. Her er den hjørnestenen i de klassiske blandinger fra Médoc, hvor den typisk blandes med blandt andet Merlot. Det er en god illustration af druens styrke som blandingspartner: den leverer farve, tannin og struktur, mens en blødere drue som Merlot bidrager med frugt og runding. Tilsammen bliver helheden mere afbalanceret end de enkelte dele hver for sig.
Som blandingspartner
Også uden for Frankrig optræder Cabernet Sauvignon ofte i selskab med andre druer. I flere spanske områder bruges den i mindre mængder netop for at give vinene rygrad og ekstra struktur, og den kan også tilføre lidt friskhed og fasthed til druer med blødere profil.
Som enkeltdrue
I varmere vinlande som Californien, Chile og Australien laves der mange vine, hvor Cabernet Sauvignon står alene eller næsten alene. Her får den ofte en mere fremtrædende, moden frugt og en rund fylde, fordi den får lov at modne fuldt ud i varmen. Stilen kan altså svinge fra det stramme og urteagtige i kølige år til det fyldige og frugtdrevne i varme egne.
Sådan drikker du Cabernet Sauvignon
Cabernet Sauvignon er en madvin af natur. Den faste tannin spiller fint sammen med fedme og protein, og derfor er den et oplagt valg til rødt kød. Tænk en god bøf, lammekølle eller en simreret med mørkt kød. Tanninen binder sig til fedt og protein i maden og opleves derved blødere, mens maden samtidig får selskab af vinens kraftige frugt.
Modne, kraftige oste fungerer også godt, og generelt klæder retter med lidt karakter denne drue bedre end de helt sarte. En ung Cabernet Sauvignon med fast tannin har godt af at få lidt luft i karaffel eller glas, inden du drikker den, så frugten får plads til at folde sig ud.
Skænk den gerne ved almindelig kælder eller rumtemperatur, altså ikke for varmt, så holder vinen sin friskhed.
Kort fortalt
- Cabernet Sauvignon stammer fra Bordeaux og er en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc.
- Den giver dybt farvede, fyldige rødvine med solbær, mørk frugt og ofte en grøn, urteagtig tone.
- Høj tannin giver struktur og er nøglen til druens lagringsevne.
- Den er en stærk blandingspartner, blandt andet i Médoc, men dyrkes også som enkeltdrue i varmere vinlande.
- Til bordet passer den fint til rødt kød og kraftige retter.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor smager nogle Cabernet Sauvignon grønne eller urteagtige?
Den grønne tone hænger sammen med modenhed. Cabernet Sauvignon modner sent, og i køligere år og områder, hvor druen ikke når fuld modenhed, træder de friske, urteagtige noter tydeligere frem. I varmere egne bliver vinene typisk mere frugtdrevne og runde.
Skal Cabernet Sauvignon altid lagres længe?
Nej. Mange vine kan sagtens nydes unge, især de mere frugtdrevne fra varme områder, gerne efter lidt luft. De mest strukturerede vine med fast tannin vinder dog ofte på et par år (eller flere) på lager, hvor tanninen blødgøres og aromaerne udvikler sig.
Klar til næste skridt?
Nu hvor du har styr på den kraftfulde og lagringsdygtige Cabernet Sauvignon, giver det god mening at møde dens klassiske makker. I næste del kigger vi på Merlot: Blød, frugtrig og imødekommende, druen der ofte er med til at gøre Cabernet Sauvignon mere rund og imødekommende.
Har du lyst, så smut en tur forbi vores udvalg og find en Cabernet Sauvignon, der frister dig. Og husk, at den bedste sammensætning er den vin, du kan lide, til den mad du har lyst til. God fornøjelse med opdagelsesrejsen.
