Velkommen til niende og sidste del af serien Vinens store druer. Vi slutter, hvor mange italienske vinrejser begynder, nemlig i Toscana. Sangiovese er hjertet i toscansk rødvin, og når du forstår denne drue, åbner du døren til navne som Chianti og Brunello di Montalcino.
Sangiovese er på mange måder en drue, der belønner tålmodighed og nysgerrighed. Den er sjældent prangende ved første nip, men den har en frisk syre og en spændstighed, der gør den til en af de mest madvenlige rødvine, du kan have i glasset. Lad os se nærmere på, hvor den kommer fra, hvordan den smager, og hvad du skal have til.
Hvad du lærer
- Hvor Sangiovese stammer fra, og hvor den dyrkes i dag
- Hvordan du genkender druens friske syre, faste tanniner og aroma
- Hvilken rolle Sangiovese spiller i Chianti, Brunello og andre toscanske stilarter
- Hvad Sangiovese passer til på bordet
Hvor Sangiovese kommer fra
Sangiovese er en blå drue, der har sine rødder i Toscana i det centrale Italien. Den har været dyrket her i mange århundreder, og der findes spor af dyrkning helt tilbage til 1300-tallet. I dag er Toscana stadig druens vigtigste hjemstavn, men den trives også i nabolandskaberne Umbria, Marche og Lazio.
Uden for Italien finder du Sangiovese plantet i blandt andet Californien, Argentina, Australien og Frankrig, men det er i Italien, druen for alvor viser sit sande udtryk. Den optræder under flere lokale navne, blandt andet Brunello og Morellino, hvilket kan virke forvirrende, men det er den samme drue i forskellige forklædninger.
Sangiovese modner sent og har brug for varme vækstforhold for at nå sin fulde modenhed. DNA-analyser peger på et muligt slægtskab med druen Ciliegiolo, hvilket bidrager til at forklare druens kirsebæragtige karakter.
Sådan smager Sangiovese
Hvis du skal huske én ting om Sangiovese, så er det denne: frisk syre og faste tanniner. Det er disse to elementer, der giver druen dens karakteristiske spændstighed og gør den så velegnet til mad.
På aromasiden møder du ofte friske, røde kirsebær og blommer, gerne med en urtet, jordet undertone og et strejf af tørrede krydderurter. Alkoholen ligger typisk på et moderat niveau, og vinen er som regel tør. I sin reneste form kan Sangiovese have en let metallisk eller mineralsk afslutning, hvilket nogle oplever som en del af druens charme.
Stilen varierer en hel del afhængigt af klon og vinfremstilling. Sangiovese kan give alt fra lette, friske og sprøde rødvine til mere fyldige og koncentrerede udgaver, der har godt af nogle år på flaske og fad. Flere af de mest seriøse udtryk har gavn af lagring, før de viser deres bedste side.
Chianti, Brunello og toscanske stilarter
Sangiovese er den bærende drue i tre af Italiens mest kendte rødvine: Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.
I Chianti optræder Sangiovese ofte i selskab med andre druer. Traditionelt har man blandet den med blandt andet Canaiolo og Malvasia Nera, hvilket kan give en lidt rundere og mere tilgængelig stil. Resultatet er ofte en frisk, madvenlig rødvin med tydeligt kirsebærpræg.
I Brunello di Montalcino spiller Sangiovese hovedrollen helt alene. Her optræder druen under det lokale navn Brunello, og stilen er typisk mere koncentreret og lagringsdygtig. Det er vine, der ofte har gavn af forlænget lagring, før de folder sig helt ud. Vino Nobile di Montepulciano er en tredje klassisk toscansk stil, hvor Sangiovese igen står i centrum.
Fra let til fyldig
Pointen er, at Sangiovese ikke er én fast smag, men et udgangspunkt. Vinmagerens valg, druens klon og lagringen afgør, om du får en let og sprød hverdagsvin eller en dyb, struktureret vin til de store lejligheder.
Klassiske områder og stilarter
Vil du udforske Sangiovese, er Toscana det naturlige sted at begynde. Her finder du både de friske, frugtdrevne stilarter og de mere alvorlige, lagringsdygtige udgaver. I Umbria, Marche og Lazio møder du varianter, der ofte har et lidt mere rustikt og jordnært præg.
Et godt råd til den øvede vindrikker: smag dig gennem forskellige toscanske områder side om side. Du vil hurtigt opdage, hvordan terroir, altså samspillet mellem jord, klima og beliggenhed, sætter sit præg på den samme drue. Den friske syre og kirsebærkarakteren går igen, men udtrykket skifter karakter fra område til område.
Mange Sangiovese-vine har også været på fad, og her kan du opleve, hvordan tid på eg tilfører en blødere tekstur og toner af krydderier og vanilje, der spiller op mod druens naturlige friskhed.
Sådan drikker du Sangiovese
Sangiovese er født til middagsbordet. Den friske syre er en gave til mad, fordi den skærer gennem fedme og frisker ganen op mellem hver bid. Tænk på italiensk køkken i bred forstand: pasta med tomatbaserede saucer, pizza, lasagne, grillet kød og lagrede oste.
Netop tomatens syre er en klassisk udfordring for mange rødvine, men her møder Sangiovese den på lige fod. Det er en af grundene til, at druen passer så naturligt til det toscanske køkken.
Serveringstemperaturen betyder en del. En let, frisk Sangiovese har godt af at blive serveret en anelse køligere end stuetemperatur, mens en mere fyldig og lagret udgave kan tåle at stå lidt varmere. Til de yngre, friske stilarter behøver du sjældent at dekantere, mens de mere koncentrerede vine kan have gavn af lidt luft i glasset eller karaffel.
Kort fortalt
- Sangiovese er en blå drue med oprindelse i Toscana, hvor den stadig har sin vigtigste hjemstavn.
- Den kendetegnes ved frisk syre, faste tanniner og aromaer af røde kirsebær og blommer.
- Druen er den bærende kraft i Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.
- Stilen spænder fra let og sprød til fyldig og lagringsdygtig afhængigt af klon og vinfremstilling.
- Den friske syre gør Sangiovese til en fremragende ledsager til tomatbaserede retter og italiensk mad generelt.
Ofte stillede spørgsmål
Er Chianti og Sangiovese det samme?
Ikke helt. Sangiovese er druen, mens Chianti er et toscansk område og en vinstil, hvor Sangiovese er den bærende drue. I Chianti blandes Sangiovese ofte med andre druer som Canaiolo og Malvasia Nera.
Hvorfor smager Sangiovese så frisk?
Det skyldes druens naturligt høje syre. Sammen med de faste tanniner giver det en spændstig og madvenlig vin, der frisker ganen op og spiller fint sammen med syrlige retter.
Klar til næste skridt?
Med Sangiovese runder vi serien Vinens store druer af, men din egen rejse er kun lige begyndt. Har du lyst til at sammenligne en frisk, lagret rødvin med en mere robust en af slagsen, kan du dykke ned i Nebbiolo, Piemontes konge, eller vende tilbage til de tidligere afsnit om for eksempel Pinot Noir og Cabernet Sauvignon.
Den bedste måde at lære en drue at kende på er at hælde op og smage efter, gerne sammen med en ret du holder af. Husk, at den bedste kombination altid er den vin, du kan lide, til den mad, du kan lide. Kig forbi vores udvalg af toscanske vine, og find en Sangiovese, du har lyst til at sætte til bords.
