Velkommen til niende og sidste del af Vinfremstilling for begyndere: Fra drue til glas. Vi har fulgt vinen hele vejen fra vinmarken gennem høst, gæring og lagring. Nu er vi nået til det allermest fornøjelige skridt: at smage.
At smage vin er ikke en eksamen, og der findes ingen forkerte svar. Det handler om at sætte ord på det, du allerede mærker, så du langsomt bliver bedre til at vide, hvad du kan lide. Tag det roligt, vær nysgerrig, og husk at det handler om glæde.
Hvad du lærer
- De tre enkle trin i en vinsmagning: se, dufte og smage
- Et lille ordforråd, så du kan beskrive det, du oplever
- Hvordan vinens indhold påvirker det, du mærker i glasset
- Hvordan du gør smagningen til en hyggelig vane
Se: farve og klarhed
Begynd med øjnene. Hæld lidt vin i glasset, hold det op mod et lyst underlag (en hvid dug eller væg er perfekt), og kig.
Farven fortæller dig allerede noget. Hvidvin spænder fra næsten klar over lys gylden, mens rødvin går fra ungt, klart rubinrødt til dybe, mørke nuancer. Generelt bliver hvidvin lidt mørkere med årene, mens rødvin tværtimod lyser op og bliver mere teglrød i kanten. Farven er altså et lille fingerpeg om vinens alder og stil.
Læg også mærke til, om vinen er klar eller lidt uklar. De fleste vine er blanke og klare. En anelse uklarhed er ikke nødvendigvis en fejl, blot et tegn på, at vinen måske er lavet med let hånd. Du behøver ikke analysere noget. Bare se, og nyd farven.
Duft: at læse aromaerne
Nu kommer den vigtigste del, og den overrasker mange begyndere: det meste af det, vi kalder smag, er faktisk duft. Vores næse er langt mere fintfølende end tungen, og den kan genkende et imponerende antal forskellige dufte, langt flere end de få grundsmag tungen mærker.
Svirp glasset roligt rundt et par gange. Det får vinen til at frigive flere af sine dufte, lidt som når du rører rundt i en gryde og maden pludselig dufter stærkere. Stik så næsen ned i glasset og træk vejret ind. Et lille snus henter faktisk mere duft op til næsen end almindelig vejrtrækning.
Hvad mærker du? Tænk i billeder fra hverdagen: frugt (citrus, æble, mørke bær, kirsebær), blomster, krydderier, urter eller måske noget af vanilje- og toastagtig karakter fra fadlagring. Der findes ikke ét rigtigt svar. Det første du kommer i tanke om, er ofte det mest ærlige.
Hvor kommer aromaerne fra?
Nogle dufte stammer fra selve druen, andre opstår under gæringen, og atter andre udvikler sig stille gennem lagring. Det er derfor en ung og en moden vin af samme drue kan dufte vidt forskelligt. Vil du dykke ned i det, har vi skrevet mere i Lagring: Hvordan vin udvikler smag.
Smag: krop, syre, tannin og finish
Tag så en lille slurk og lad vinen fylde hele munden, før du synker. Her er fire ord, der dækker det meste af, hvad du oplever.
Krop er, hvor "fyldig" vinen føles i munden. Tænk på forskellen mellem skummetmælk og fløde. En let vin føles spinkel og frisk, en fyldig vin føles rund og mættende. Vinens alkohol og indhold er med til at give den krop.
Syre er den friskhed, der får tænderne til at løbe i vand, ligesom et stykke citron eller et grønt æble. Den rette syre gør vinen levende og frisk. For lidt, og vinen kan virke flad. Køligere klimaer giver typisk vine med mere syre.
Tannin møder du mest i rødvin. Det er den tørre, lidt ru fornemmelse, der trækker i tandkødet, omtrent som en kop stærk te uden mælk. Tannin kommer fra druens skind, stilke og kerner og giver rødvin struktur og holdbarhed. I en ung vin kan det føles kraftigt, men det blødgøres ofte med tiden.
Finish er eftersmagen, altså hvor længe smagen bliver hængende, efter du har sunket. En lang, behagelig finish er som regel et godt tegn.
Den vigtigste øvelse er balance. Når frugt, syre og tannin spiller godt sammen, føles vinen hel og harmonisk. Det er fornemmelsen, du skal lære at genkende.
Vinens sammensætning i glasset
Det er rart at vide, at de fire indtryk ovenfor ikke er tilfældige. De afspejler, hvad vinen faktisk indeholder.
Vin er for langt størstedelens vedkommende vand. Resten er det spændende: alkohol, syrer, sukker (i tørre vine næsten ingenting) og en lang række duft- og smagsstoffer fra druen og gæringen. Alkoholen bidrager til kroppen og til varmen, du kan mærke bagest i munden. Syrerne giver friskhed. Tanninerne, som især findes i rødvin, giver den ru struktur. Og de mange små duftstoffer, som vi nævnte ovenfor, giver den aroma, du oplever som "smag".
Du behøver ikke kende et eneste fagudtryk for at nyde det her. Men det er en lille glæde at vide, at når du mærker friskhed, varme eller ruhed, så aflæser du faktisk vinens opskrift, drue for drue, slurk for slurk.
Kort fortalt
- En vinsmagning har tre enkle trin: se, dufte og smage
- Det meste af "smagen" er i virkeligheden duft, så lad næsen arbejde
- Krop, syre, tannin og finish er fire nyttige ord at have i baghånden
- Balance er nøglen: når delene spiller sammen, føles vinen hel
- Det, du oplever, afspejler vinens indhold af alkohol, syre og aromastoffer
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg kunne genkende "rigtige" dufte for at smage rigtigt?
Nej. Der findes ingen facitliste. Brug billeder fra din egen hverdag, og stol på det første, der falder dig ind. Jo mere du smager, jo flere ord får du, helt af sig selv.
Hvorfor svirper man vinen rundt i glasset?
Det frigiver flere af vinens dufte og bringer dem op til næsen, lidt som når en gryde dufter stærkere, så snart du rører rundt. Et par rolige svirp er rigeligt.
Klar til næste skridt?
Hermed er rejsen fra drue til glas slut, og du står nu med både overblikket og et lille ordforråd til at sætte ord på det, du kan lide. Det er ikke en lille ting.
Vil du genopfriske, hvor det hele begyndte, kan du altid vende tilbage til Hvad er vin? En guide for begyndere. Og så er der jo kun ét tilbage: at finde en flaske, hælde op og smage efter. Kig gerne forbi vores udvalg, når du er klar til at prøve noget nyt.
Husk til sidst den enkleste sandhed af dem alle: den rette vin er den, du selv synes om, til den mad du selv holder af. Skål.