Velkommen til anden del af vores serie Vinens store regioner. I første del kiggede vi på Bourgogne og dyrkelsen af de enkelte druer. Nu skifter vi til den anden store franske klassiker, hvor kunsten ikke handler om en enkelt drue, men om at bringe flere druer sammen i en balanceret helhed.
Bordeaux ligger på Frankrigs vestkyst, mellem Cognac og Armagnac, og er på mange måder selve skolen i, hvordan en blanding kan blive til noget større end summen af sine dele. Lad os se nærmere på druerne, de to bredder og hvad du kan forvente i glasset.
Hvad du lærer
- Hvilke druer der bærer Bordeaux, og hvordan de spiller sammen i en blanding
- Forskellen på venstre og højre bred, og hvad den betyder for stilen
- De vigtigste typer vin fra regionen
- Hvad vinene typisk kendetegnes ved i duft, smag og struktur
Bordeaux kort fortalt
Bordeaux er en af verdens største klassiske vinregioner, beliggende på den franske vestkyst i Gironde-departementet. Området rummer et stort antal appellationer og et velkendt château-system, hvor vinene knyttes til en bestemt ejendom. Det system afløste fra slutningen af 1600-tallet ældre former for fælles drift og er stadig kernen i, hvordan man tænker Bordeaux i dag.
Langt størstedelen af produktionen er rødvin. Der laves også tør og sød hvidvin samt en mindre andel rosé, men det er de røde blandinger, der har gjort regionen kendt. En del af strukturen blev fastlagt i en klassifikation fra 1855, der inddeler de bedst kendte ejendomme i niveauer. Du behøver ikke kende den udenad. Det vigtige er at vide, at Bordeaux er bygget op om appellationer (AOC), der fastlægger blandt andet tilladte druer og dyrkningsmetoder.
Druer og blandinger
Det centrale i Bordeaux er, at vinene som regel er blandinger af flere druer. Tanken er, at hver drue bidrager med noget bestemt, og at vinmageren kan sætte dem sammen til en helhed, der er mere komplet end de enkelte dele.
På den røde side er de to bærende druer Merlot og Cabernet Sauvignon. Merlot fylder mest i regionen og udgør i de fleste blandinger hovedparten. Den giver blødhed, rund frugt og tilgængelighed. Cabernet Sauvignon spiller en mindre rolle målt i areal, men bidrager med struktur, tannin og friskhed. Tannin er det stof fra skaller, kerner og fade, der giver den let sammensnerpende fornemmelse på tungen og hjælper en vin med at holde i mange år.
Ved siden af de to hovedaktører bruges Cabernet Franc, Petit Verdot og Malbec som klassiske støttedruer, der kan tilføje krydderi, farve og aromatisk dybde.
På den hvide side er Sémillon den vigtigste drue, særligt til de søde vine, hvor den kan udvikle den ædle skimmel botrytis, der koncentrerer sukker og smag. Sauvignon Blanc indgår som støttedrue i både tør og sød hvidvin og bidrager med friskhed og aromatisk lift.
Venstre og højre bred
En af de mest brugbare ting at forstå ved Bordeaux er opdelingen i venstre og højre bred. Floden Gironde og dens tilløb deler regionen, og jordbunden er forskellig på de to sider. Det former, hvilken drue der trives bedst, og dermed hvordan blandingerne sættes sammen.
Venstre bred
På venstre bred er der mere grus og sten i jorden. Det varmer godt op og passer den sentmodnende Cabernet Sauvignon. Her er Cabernet Sauvignon derfor ofte den dominerende eller toneangivende drue i blandingen, suppleret af Merlot og en smule af de øvrige druer. Resultatet er typisk vine med fast struktur, tydeligt tannin og god holdbarhed.
Højre bred
På højre bred er der mere ler og kalk i undergrunden, hvilket passer Merlot bedre. Her er Merlot som regel hovedingrediensen, ofte sammen med Cabernet Franc. Vinene har en tendens til at virke blødere, rundere og mere tilgængelige i en yngre alder, uden at miste evnen til at lagre.
Det er værd at huske, at dette er hovedlinjer og ikke faste regler. Den enkelte ejendoms beliggenhed, jord og valg betyder lige så meget som selve bredden.
Sådan smager vinene
De røde Bordeaux er kendt for at være tørre, strukturerede og bygget til at holde. I duften finder du ofte mørke bær, blomme og sorte ribs, gerne med toner af cedertræ, krydderi og blyant, der opstår med alder. Mange af vinene modnes nogle måneder til halvandet år på egetræsfade, og de mest ambitiøse ligger længere tid på fad. Fadet kan tilføre noter af vanilje, ristet brød og krydderi samt give vinen ekstra struktur.
I munden er de røde vine kendetegnet ved et tydeligt, men ofte velintegreret tannin, frisk syre og en stramhed, der gør dem velegnede til mad. Unge vine fra venstre bred kan virke faste og lukkede, mens vine med mere Merlot ofte byder sig til tidligere. Med nogle års lagring blødgøres tanninerne, og frugten udvikler sig mod mere modne, krydrede og jordede toner.
De tørre hvidvine fra Sémillon og Sauvignon Blanc spænder fra friske og citrusprægede til mere fyldige versioner, der har fået ophold på fad. De søde vine er på deres side rige og koncentrerede med noter af honning, abrikos og kandiseret frugt, båret af en frisk syre, der holder sødmen i balance.
Kort fortalt
- Bordeaux ligger på Frankrigs vestkyst og er bygget op om appellationer og et château-system.
- Vinene er klassiske blandinger, hvor Merlot og Cabernet Sauvignon er de bærende røde druer, suppleret af blandt andet Cabernet Franc.
- Venstre bred har mere Cabernet Sauvignon og fast struktur. Højre bred har mere Merlot og en blødere stil.
- Sémillon og Sauvignon Blanc står bag de tørre og søde hvidvine.
- De røde vine er tørre, tanninrige og ofte lagringsegnede, gerne med tid på egefad.
Ofte stillede spørgsmål
Er en Bordeaux altid en blanding?
Næsten altid, ja. Det er selve idéen i regionen, at flere druer sættes sammen til en balanceret helhed. Forholdet mellem druerne varierer dog meget, blandt andet afhængigt af om vinen kommer fra venstre eller højre bred.
Skal en Bordeaux lagres, før den drikkes?
Det kommer an på stilen. Mange vine med en stor andel Merlot kan nydes i en relativt ung alder, mens mere tanninfaste vine ofte vinder ved nogle års lagring, hvor tanninerne blødgøres og smagen udvikler sig.
Klar til næste skridt?
Nu har du et solidt greb om blandingens hjemland og forskellen på de to bredder. I næste del af serien rejser vi nordpå til boblernes klassiker og ser nærmere på den traditionelle metode i Champagne: Boblernes klassiker.
Den bedste måde at lære Bordeaux at kende på er at smage. Prøv dig gerne frem fra både venstre og højre bred, og læg mærke til forskellen i struktur og frugt. Og husk, at den bedste sammensætning altid er den vin, du selv kan lide, til den mad, du holder af. Kig endelig forbi vores udvalg, hvis du har lyst til at finde en flaske at begynde med.