Mastrojanni Vigna Loreto Brunello di Montalcino DOCG 2020
Mastrojanni Vigna Loreto Brunello di Montalcino DOCG 2020

Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Vigna Loreta er en elegant og kompleks Brunello di Montalcino - opkaldt efter den ene af Mastrojannis to ejendomme i Montalcino.
Vigna Loreto er enkeltmarken, hvor Mastrojanni år efter år skaber en af deres mest elegante og komplekse fortolkninger af brunello. Her i 2020-årgangen viser sangiovese sig fra sin fineste side – intens, men præcis, med en bemærkelsesværdig balance mellem kraft og finesse.
Farven er intens, dyb rubinrød.
Duften er tiltalende med mørke kirsebær, krydderier og noter af frisk tobak.
Smagen er intens, men løftet af en flot syre og silkebløde tanniner. Den bærer den modne frugt med lethed, og eftersmagen bliver flot hængende.
Høstet manuelt fra den 14. september. Gæret i store træfade med 25 dages skindkontakt for at udtrække maksimal kompleksitet.
Lagres i 36 måneder på Allier egetræsfade efterfulgt af seks til 6 måneder på flaske i Mastrojannis kælder.
Drikkes af store glas - og helst i godt selskab.
Det er en vin, der allerede nu leverer stor brunello-nydelse, men som med garanti også vil udvikle sig smukt over det næste årti eller mere.
Første årgang var 2007, og der produceres kun et begrænset antal flasker hvert år.
Druerne kommer fra marken Vigna Loreto, som ligger i 350 meters højde med sydøstlig eksponering. Jorden er af lacustrinsk oprindelse, sammensat af lerlag, sandsten og små konglomerater (en type sedimentær bjergart, en slags naturlig cement), hvor større klippestykker er kittet sammen over tid af tryk og mineraler – et terroir der giver struktur og dybde til vinen, men som også formår at bevare friskheden.
2020 var en tør og varm årgang uden ekstreme temperaturer. Større temperaturudsving i august har givet druerne ideelle betingelser for at modne langsomt og harmonisk.
Produktdetaljer
Del
