Mirella Buscemi er oprindelig kemiker født i Siracusa på Sicilien. Hendes bedsteforældre producerede vin, og hun blev inspireret af dette, og havde en drøm om at lave vin en dag.
Da hun mødte Alberto Graci, som vi har arbejdet med i mange år, flaskede alt sig. De blev gift, og Alberto gav i bryllupsgave sin hustru Contrada Tartaraci, som er en gammel 1,5 ha mark liggende i 980 meters højde på den nordvestlige side af Etna. Marken var tidligere ejet af den berømte Lord Admiral Nelson. En helt fantastisk mark, hvor der stod de smukkeste 90-100 gamle upodede Albarello buske plantet af nogle kloge mennesker i sin tid.
De vidste, at Carricante kunne få problemer med syren i 980 meters højde, så de plantede dengang 70 % Carricante og 30 % Grecanico som en perfekt kombination. De vidste også, at Nerello Mascalese kan have svært ved at opnå perfekt modning i 980 meters højde, så man plantede 70% Nerello og 30% Grenache, som er en drue, der altid har været på denne side af Etna.
Produktionen er meget lille, og al vinificering foregår hos Graci i Passopisciaro.