Hurtig og nem levering Fri fragt i DK over kr. 1.000 Bedøm os på Trustpilot

Piemonte: En tur til bjergets fod

Først og fremmest, så lad os få geografien på plads! Piemonte ligger i Norditalien, syd for Alperne, og betyder "ved bjergets fod".

Udover smuk natur, er Piemonte kendt for at huse den populære rødvin Barolo - og dels også Barbaresco. Det er vine, som er kendt verden rundt, og det var da også de to Nebbiolo-baserede topvine, vi fokuserede på, da vi for nyligt pakkede taskerne og tog på producent- og researchtur.

Området er ideelt til vindyrkning, og hvis du har sat fod i Piemonte, ved du, at det altid er en fornøjelse at besøge ét af verdens smukkeste hjørner. Landskabet, menneskerne, maden, vinen – jeg kunne blive ved. Sammen giver det en smuk og unik oplevelse, som man sjældent er heldig at finde.

En hastigt aftalt frokost ender med den bedste Vitello Tonnato, jeg nogensinde har indtaget (og der har været mange), en inspirerende samtale om udviklingen i den lokale vinverden og nye produktionstendenser og stilarter, og inden du ser dig om, er der gået 4 timer. Vil du finde la dolce vita, så er Piemonte stedet!

Udover at nyde stemningen og livet, fik vi besøgt potentielle producenter til Copenhagen Wines sortiment, og vi mødte blandt andet et ægtepar i 80'erne, der tog os med storm. I en menneskealder har de på deres lille og meget stejle vinmark dyrket vin. De kender hver enkelt vinstok, og de ved præcis, hvordan de får det smukkeste resultat og udtryk i vinen. De er jordens salt, og det var fantastisk at opleve den passion, fysik og vilje til kvalitet, som de havde formået at fastholde gennem et langt liv i deres lillebitte hjørne af vinens verden.

Med de vine, vi udvælger hos Copenhagen Wine, håber vi, at vi udover en god vinoplevelse kan give en snert af den dedikation og passion, der ligger bag et af verdens smukkeste landbrugsprodukter - god fornøjelse!

Bestsellere

Castell'in Villa Chianti Classico DOCG 2018

Det bliver ikke mere klassisk. 34 måneder på store fade. Flot og elegant sangiovese.
DKK 190,00 DKK 161,50

Podere Le Ripi Amore e Follia Syrah Toscana IGT 2016

Lagret som en Brunello di Montalcino. En vin med en raffineret elegance.
DKK 206,00 DKK 133,90

Il Molino di Grace Il Volano IGT 2019

Prisstærk vin fra en kæmpe stor årgang. God til pizza og pasta.
DKK 90,00 DKK 72,00
Skriv en kommentar