Hurtig og nem levering Fri fragt i DK over kr. 1.000 Bedøm os på Trustpilot

Winemaker's Dinner - Montenidoli - Enomania - 4. juni 2024 kl. 18.00

Kom med til en dejlig aften på restaurant Enomania, sammen med en ganske særlig producent; Montenidoli fra San Gimignano i Toscana.
Producent: Montenidoli
Tilgængelighed: Ikke på lager
DKK 1100,00

Montenidoli ligger smukt i bakkerne nær San Gimignano i Toscana, grænsende op til Chianti Classico.

Her, højt oppe på bakken, har de flotte frodige vinmarker masser af lys og helt ren luft. Jorden på de laveste skråninger er sandet, kalkholdig og meget rig på mineraler. Den er perfekt til vernaccia druerne, som bruges til de fantastiske hvidvine.

På den øvre del af skråningerne er jorden nærmest rødlig og leret og ganske rig på mineraler, som skabt til de røde sangiovese druer. 

Elisabetta Fagiuoli er en ren legende og en meget anerkendt dame i vinbranchen. Hun og hendes team formår som ingen andre at skabe formidable hvidvine af vernaccia druen og skønne sangiovese vine.

Winemaker Alessio Cecchini kommer og fortæller hele historien om Montenidoli og præsenterer alle aftenes vine. 

Vinene fra Montenidoli har en helt unik lang levetid. Vi vil gerne vise hvor fantastisk smukt vinene udvikler sig med alderen, og derfor har vi - sammen med Montenidoli - fundet nogle gamle årgange frem til denne smagning.

Damiano og hans team på Enomania tryller i køkkenet og skaber som altid de perfekte rammer. Aftenen byder på en lækker 5 retters menu, som er nøje tilpasset vinene fra Montenidoli.

Vi er meget glade for at kunne tilbyde et bredt udvalg af de skønne vine hos Copenhagen Wine. 

Kom med til en fantastisk tirsdag aften, dagen før Grundlovsdag, og smag selv!