J. G. Benda Rosso di Montalcino DOC 2022
J. G. Benda Rosso di Montalcino DOC 2022

Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Autentisk og delikat Rosso di Montalcino med dybde og finesse fra Montalcinos højder.
En vin med en nærmest sart lethed, men alligevel en intensitet, der bliver hængende og giver en dragende oplevelse.
Den åbner med en levende rubinrød farve og en duft af vilde kirsebær, røde bær og et strejf af florale noter. Smagen følger op med en flot balance mellem frisk syre, silkefine tanniner og en vedvarende mineralitet, der understøtter vinens elegante struktur.
Druerne kommer fra marker i ca. 500 meters højde, hvor de er omgivet af vild natur og et ideelt mikroklima til vindyrkning. Jordbunden er en sammensætning af galestro, rødler og sandsten – perfekt til at skabe et rent og præcist udtryk af sangiovese.
Høsten foregår manuelt, hvor druerne sorteres både i marken og i kælderen af John og Zoe. Efter afstilkning gennemgår de spontangæring i rustfri ståltanke med druernes egne gærceller. Macerationen varer 2-3 uger, hvor lodrette presser udtrækker maksimal smagsdybde og naturlig syre. Herefter overføres vinen til store slavonske og franske egetræsfade fra Gabellotto (20-26HL), hvor den lagrer i 20 måneder uden filtrering og kun med minimal svovltilsætning.
Nyd den nu sammen med grillet kød eller pasta med en lækker ragu – eller gem den et par år og oplev dens udvikling.
Produktdetaljer
Del
