Domaine Jérôme Chézeaux Vosne-Romanée 2023
Domaine Jérôme Chézeaux Vosne-Romanée 2023
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Elegant og aromatisk Vosne i klassisk stil fra to små lieux-dits i den nordlige del af appellationen – Bossières og Basses Maizières – hvor pinot noir trives på kalkholdige jorde med et underlag af sten og mergel. Her er alt det, man forbinder med stor Vosne: finesse, parfume og silkeblød struktur.
Vinen åbner med en intens og klassisk næse af kirsebær, vilde jordbær, viol og et strejf af orientalske krydderier og skovbund. Smagen er saftig og let cremet med fin syre og meget diskrete tanniner, som giver en elegant rygsøjle uden at virke påtrængende. Teksturen er blød og vedvarende, og eftersmagen lang og aromatisk.
Vosne-Romanée 2023 er indtagende allerede nu, men vil udvikle endnu større kompleksitet over de næste 5–10 år. En ideel ledsager til fjerkræ, kalv, svampe eller blot en rolig aften med tid til fordybelse i glasset.
Det lille parcel hos Chézeaux udgør blot 0,274 ha og ligger ideelt med øst- til sydøstvendt eksponering i 220–340 meters højde. Høstudbyttet er lavt, og arbejdet i mark og kælder er præget af præcision og nænsomhed – med spontangæring og lagring på et moderat antal nye fade, så frugten og terroiret bevares rent og klart.
Produktdetaljer
Del
