Produktet er desværre ikke længere tilgængeligt
La Fornace Olio Extra Vergine di Oliva 2020 0,5L
Helt fantastisk olie af højeste kvalitet. 350 liter produceret.
Tilgængelighed:
Ikke på lager
Her er håndværk af højeste kvalitet.
Fabios far, Franco på 82 år, passer de her ca. 35 år gamle træer, som var de hans børn.
Træerne af sorterne Frantoiano (80%) Leccino (15%) og Oter (5%) står opad Brunello marken i 400 meters højde i den østlige del af Montalcino. Jorden er kalk, kalksten og sand.
Frugterne er høstet ad mange omgange i perioden 25. oktober 2019 - 10. november 2020.
Alle kender finten med at vente med at presse, så man kan få større ydelse, men det sker ikke her hos Franco. Han kører sine frugter til møllen samme aften, de er høstet, og han venter tålmodigt på koldpresningen og kører sin olie hjem efter presning.
Forskellen på olie fremstillet med kærlighed af en passioneret grower og de store produktioner er tydelig:
Hvis man steger med denne her olie, ændrer duften sig overhovedet ikke, heller ikke under varme. Lav kvalitets olie mister fuldstændig duften eller ændrer sig markant, når de bliver udsat for sådan en behandling.
Denne her olie er den ægte vare, og den kan anvendes til stegning, dressinger, dip eller hvad man nu synes.
Der produceres 350 liter om året af denne olie, og egentlig er det til husholdningen, men vi har et 22 år langt venskab med familien, og vi har fået lov at importere en lille del til salg til vores kunder.
Olien er naturligvis økologisk og ufilteret.