Hurtig og nem levering Fri fragt i DK over kr. 1.000 Bedøm os på Trustpilot

Hvilken vin til thai mad?

 

Du kender det selv - du har inviteret gæster og skal nu finde den rigtige vin til den planlagte menu. Og det er bestemt en helt relevant overvejelse, og det er min egen erfaring, at den forkerte vin til maden, kan trække oplevelsen i den helt forkerte retning. Når det derimod lykkes at matche vin og mad, bliver den samlede oplevelse løftet til nye højder. Nærmest som at sige, at 1+1=3.
 
Jeg vil prøve at komme med mine egne bud på egnede vine til forskellige typer mad - og lad os da bare starte med noget af det, der har givet mig selv størst hovedbrud gennem årene. Vin til meget krydret mad, f.eks. indisk, thai, mexicansk - kort sagt mad med power og knald på krydderierne.
 
Jeg har med blandet succes været igennem både kraftige og lette rødvine, hvidvine med meget fad, meget syre, friske osv. Det har været tricky. Men - fra en lidt overraskende kant viste et godt bud på vin til krydret mad sig.
 
Da jeg første gang mødte orangevin var jeg skeptisk. Det hele virkede lige lovligt langhåret og old school for mig. Nu er definitionerne for orange vin mildt sagt flydende - men som regel er omdrejningspunkterne begreber som biodynamik, modning i terracotta amforaer, vildgær og minimal indblanding fra vinmageren. Det er der jo for så vidt intet i vejen med, men ligefrem skrue tiden tilbage til tiden, hvor Moses kom ned fra bjerget..?
 
Når man drikker orangevin første gang, skal man være indstillet på at det er en anden vinoplevelse end du har prøvet før. Det er simpelthen en helt anden vej, man går ned ad og du betræder nyt vin-territorie. Inden første sip, skal man nul-stille sin vinhjerne og være åben overfor en anden fortolkning af vin og vinmageri. Uanset om man er nysgerrig eller vinnørd er det super-interessant!
 

 

Orangevin til krydret mad

 
Jeg husker stadig første gang jeg eksperimenterede med en orange vin til thai mad - nærmere bestemt en thai-suppe (find opskriften neders), med masser af friske krydderurter, ingefær og et ordentligt skud chili. Dét var en øjenåbner! I stedet for at slås med krydderierne i den temmelig hotte ret, komplimenterede og afrundede orange vinen retten på fornem vis, samtidig med at smagene hver for sig blev fremhævet. 
Jeg har siden fortsat sporet med orange vin som sammensætning til både indiske retter med kylling og madraskarry i rå mængder, mexicansk salsa med spicy chili og tomater. Kort sagt alverdens retter med primært lyst kød og vegetarretter - og alle med gevaldigt schwung på smagsgiverne... Alle heldigvis med samme positive oplevelse.
 
Og ja - jeg ved godt, at mange forbinder orangevin med stråhat, briller med lidt for kraftigt stel og røde bukser med lidt for korte bukseben. Men prøv det selv - det virkede for mig! Du finder vores orangevine her.
 
Her hos Copenhagen Wine elsker vi at tale om vin - hvis du tumler med hvilken vin, du skal servere til en given ret, er vi altid klar til at lede dig på rette vej - og sikre, at du og dine gæster får den bedste oplevelse.
 
Med vin-lig hilsen

Klaus Lundgren 




Opskrift på thaisuppe

 

Ingredienser:

1 spsk. peanutolie
2 kyllingebryster, skåret i strimler
3 fed hvidløg, hakket
1 rød peber, skåret i tern
1 løg, hakket
3 spsk. rød karrypasta 
1 spsk. friskrevet ingefær
1 Stængel citrongræs, banket flad
1,5 l kyllingefond
1 dåse kokosmælk
100 gr. risnudler
2 spsk. fiskesauce
2 spks. rørsukker
3 forårsløg skåret i tynde skiver
1-2 røde eller grønne thaichilier i tynde skiver, efter behag (kan udelades)
1 håndfuld frisk koriander
Bladene fra 3 stængler thaibasilikum
2 spsk. friskpresset limejuice
Salt og peber efter behag


 
Fremgangsmåde:
Varm olien i stor gryde over medium til høj varme. Krydr kyllingestrimlerne med salt og peber og steg dem gyldne i 2-3 minutter. Tag kyllingestykkerne op af gryden og stil dem til side.
Sauter hvidløg, løg og rød peber i 3-4 minutter til de er møre, og tilføj nu karrypasta og ingefær.  Efter et minuts tid tilføjes kyllingefond og kokosmælk, og der røres godt i gryden. 
Tilsæt nu citrongræs og kylling og lad suppen reducere ved en anelse lavere varme i omkring 10 minutter. Tilføj herefter risnudler, fiskesauce og sukker og kog suppen videre i cirka 5 minutter til nudlerne er færdige. Tag gryden af varmen og tilsæt forårsløg, koriander, basilikum limejuice og chilier. Servér straks.
Bestsellere

Podere Le Ripi Amore e Follia Syrah Toscana IGT 2016

Lagret som en Brunello di Montalcino. En vin med en raffineret elegance.
DKK 206,00 DKK 123,60

Cascina Roccalini Langhe Nebbiolo DOC 2019

Lækker Langhe Nebbiolo fra de yngste stokke på Roccalini marken.
DKK 162,00 DKK 121,50

Tabarrini Bianco Dell'Umbria ”Adarmando" IGT 2020

Den originale Trebbiano Spoletino. 7 gange 3 glas i Gambero Rosso, herunder de sidste 5 år i træk.
DKK 215,00 DKK 139,75
Skriv en kommentar
Velkommen til Copenhagen Wine. Her sælges der noget af det bedste vin du kan finde i Danmark. For at handle her skal du bekræfte at du er fyldt 18 år.