Produktet er desværre ikke længere tilgængeligt
Casanova di Neri Rosso di Montalcino Giovanni Neri DOC 2020 1,5L
Enkeltmarksvin fra særdeles gamle stokke i Sant'Angelo in Colle.
Tilgængelighed:
Ikke på lager
En helt ny vin, dedikeret til skaberen af Casanova di Neri, Giovanni Neri, faderen til Giacomo Neri.
Druerne kommer fra en fantastisk mark i Sesta området mellem S. Angelo in Colle og Castelnuovo dell'Abate. Der er 7 ha, og stokkene er 46 år gamle. Det var et rent lykketræf, at familien fik lov at købe denne mark. Det skete udelukkende, da den hidtidige ejer kun ville sælge til en Montalcino familie, som han vidste stammede fra området, boede der, og ville blive ved med at bo der. Marken er ikke stor, og det er en Brunello certificeret mark, og fremover vil der blive fremstillet en top Brunello herfra.
Denne her 2020 er som 2018 og 2019 en ganske lille del af høsten, hvor der er produceret en Rosso di Montalcino DOC. Resten vil blive Brunello di Montalcino DOCG 2020.
2020 Montalcino er en meget fin årgang, med knap så meget syre som 2019. Den er forholdsvis nem at gå til her og nu, og den skal nok drikkes før årgang 2019. En meget stor og elegant Rosso di Montalcino, meget lys i farven med noter af røde bær, særligt jordbær.
Druerne er høstet den midt i september 2020, spontangæret i 18 dage, hvorefter vinen har ligget 13 måneder på brugte tonneux, henholdsvis 500 liter og 800 liter.
Der er kun produceret ca. 3.000 flasker. Resten ligger på fadene og venter på at blive Brunello di Montalcino Giovanni Neri DOCG 2020.