Hvor meget vin kan 40 mennesker drikke? Efteråret er så småt ved at melde sin ankomst, og det er blevet højsæson for bryllupper, gode middage og fejringer.
Festlighederne kalder på vin, men det kan være svært at vurdere, hvor meget, der skal til. Vores erfaring er, det næsten altid er mere, end man tror.
Derfor tilbyder Copenhagen Wine, at du kan bestille rigeligt hjem til dagen og efterfølgende sende de flasker tilbage, som ikke bliver drukket – medmindre I selvfølgelig vil gemme dem til en anden lejlighed.
På den måde er du sikker på, der er nok, og du ikke lige pludselig har håret i postkassen – og skal skynde dig ud at handle.
Her får du tre tips til at vælge vin til festen, så du kan slappe af, nyde den gode vin og have en fantastisk fest.
En god fest starter med bobler
Der findes ikke en bedre måde at byde sine gæster velkommen end med et glas bobler. Med Peri Rosé Brut Millesimato og Le Brun Servenay Champagne får du flasker, hvis propper festligt springer – uden at sprænge budgettet.
Peri Rosé Brut Millesimato er lavet efter den klassiske metode på Pinot Noir og Chardonnay-druer, og farven er klar med en sart lyserød tone. De fine perler er vedholdende og næsten cremet, hvilket gør, den er letdrikkelig og falder i de flestes smag. Næsen er rig og harmonisk med et behageligt strejf af vilde jordbær, solbær og grape, som gør den perfekt til sommervejret. Smagen er behagelig tør, kombineret med en friskhed, der harmonerer smukt med den elegante blødhed, der minder om delikat silke. Fremragende struktur med noter af søde mandler og solbær.
Denne cuvée er en Champagne Blanc de Blancs, altså Champagne på 100% Chardonnay. Le Brun Servenay Champagne skiller sig ud med sin elegance og finesse. Duften er generøs og kompleks med noter af kridt, hav, citrus, og saftige Granny Smith æbler. Smagen er delikat med flot struktur og bemærkelsesværdigt langvarig finish. En champagne, som alle elsker! Den perfekte velkomstdrink eller ledsager til østers, dampede skaldyr og sushi.
Proteiner rimer på tanniner
Vil du forkæle dine gæster med et godt stykke kød på menuen? I så fald er det vigtigt at huske på, at proteiner og tanniner komplimenterer hinanden og kan skabe en unik smagsoplevelse.
Med Castello Tricerchi Rosso di Montalcino DOC 2020 får du en smuk Rosso di Montalcino, der med sin duft er frugtig og har noter af kirsebær og jordbær samt et strejf af sort peber. Smagen er varm og blød med lette tanniner og mineralske toner, som gør den perfekt til en god steg eller bøf.
Med Charles Van Canneyt Bourgogne Pinot Noir 2019 får du en raffineret Bourgogne Pinot Noir fra top årgangen 2019. Duften er nuanceret og raffineret, og smagen er frisk og lækker med noter af røde bær. Vinen er en Bourgogne med masser af karakter og kompleksitet, og med et højt syreindhold går den godt til kød.
Sød mad og sød vin
Man siger modsætninger mødes, men ikke når det kommer til dessert! Når det kommer til at vælge den perfekte vin til desserten, så gælder det om at vælge en sød vin, som kan harmonere med desserten.
Med Mastrojanni Botrys Moscadello di Montalcino 2014 får du en Mastrojannis passito med en flot dyb og klar gylden farve. Duften har toner af lys muskat og abrikosmarmelade med en sødlig honning finish. Smagen er sødmefuld af frugtsirup og kandiserede frugter fra fersken, abrikos og figen.
Vil du have personlig rådgivning, så tøv ikke med at kontakte os.